Sygdom
Hvilke regler gælder i forbindelse med fravær grundet egen sygdom, børns eller nærtståendes sygdom?
Du får fuld løn under egen sygdom
Bliver du syg, skal du sygemelde dig til arbejdspladsen inden arbejdets påbegyndelse på din 1. sygedag. Der vil normalt være retningslinjer på den enkelte arbejdsplads om, hvornår på dagen og til hvem du skal sygemelde dig.
Hvis du er sygemeldt i længere tid, kan du få behov for individuel rådgivning til at overskue din situation og drøfte de forskellige muligheder, der findes for at hjælpe dig tilbage til dit arbejde.
Brug for hjælp?
Du er velkommen til at kontakte os og få en samtale med vores konsulent. Vi kan også bistå dig ved kontakten til bopælskommunen og arbejdspladsen.
Kontakt os på tlf. 6121 0162 eller 086@dlf.org.
Sygdom
(Ferie er i denne forbindelse ikke det samme som skolelukningsperioden, men kun de dage, hvor lærernes og børnehaveklasseledernes ferie er placeret).
Hvis du bliver syg inden ferien begynder
Hvis du er syg inden ferien begynder og stadig er syg ved feriens begyndelse, har du ret til erstatningsferie for den del af ferien, hvor du er sygemeldt.
Du skal sygemelde dig til din arbejdsgiver ved sygdommens begyndelse. Hvis du bliver syg på første feriedag og sygemelder dig til din arbejdsgiver denne dag, har du ikke pligt til at begynde ferien. Det er vigtigt, at sygemeldingen foreligger hos ansættelsesmyndigheden inden det tidspunkt, hvor arbejdstiden normalt ville begynde på den første feriedag.
Du er naturligvis forpligtet til at raskmelde dig på det tidspunkt, hvor du igen er arbejdsdygtig. Hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med skolens kontor i forbindelse med syge- eller raskmelding i ferieperioden, skal du kontakte kommunens lønkontor.
Hvis du bliver syg i ferien
Opstår sygdommen efter ferien er begyndt, har du ret til at få ferien suspenderet. Du skal give din arbejdsgiver besked ved sygdommens begyndelse. Ved sygdom opstået i ferien, indtræder retten til erstatningsferie først efter femte sygedag. Du har altså ikke ret til erstatningsferie for de første fem sygedage.
Du skal give din arbejdsgiver besked om, at du er syg inden normal arbejdstids begyndelse på første sygedag. Hvis du fx først giver besked på tredje sygedag, vil erstatningsferien for sygedage op stået i ferien først tælle efter ottende sygedag.
Det er vigtigt, at du er oplyst om, hvordan og til hvem sygemeldingen skal meddeles.
Ved sygdom opstået i ferien, skal der indhentes en lægeerklæring, som du selv skal betale. Også ved sygdom under ferie i udlandet skal der indhentes dokumentation for, at der er indtruffet sygdom. Dette er ikke nødvendigt, hvis du bliver syg, inden ferien begynder.
Læge- og tandlægebesøg
Du skal så vidt muligt lægge dit læge- eller tandlægebesøg uden for arbejdstiden. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor du vil have ret til fri uden lønfradrag, fx hvis du har en sygdom, som kræver behandling eller undersøgelse på et ambulatorium eller en specialæge, hvor der normalt er lang ventetid, da fraværet i så tilfælde kan sidestilles med sygdom, og man har ret til fravær med løn pga. sygdom.
Fertilitetsbehandling
Du har ret til fravær med løn på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold.
Som ansat på månedsløn er du som en del af din ansættelse forsikret ved kritisk sygdom igennem Forende Gruppeliv.
Forsikringssummen er 150.000 kr. For at få beløbet udbetalt skal sygdommen diagnosticeres i forsikringstiden (undtagelsestilfælde findes).
Sygdomme som for tiden forsikringsmæssigt betegnes som livstruende er bl.a. visse kræftformer, blodprop i hjertet, bypassoperation, hjerneblødning, dissemineret sklerose, visse godartede svulster, muskelsvind, blindhed og døvhed. Den fulde liste kan ses på Forende Gruppeliv.
Du skal anmelde den kritiske sygdom via Mit Gruppeliv på Forenede Gruppelivs hjemmeside, for at få engangsbeløbet udbetalt.
Børn under 18 år
Din gruppelivsforsikring også, hvis dit barn under 18 år bliver ramt af en kritisk sygdom. Kontakt Forenede Gruppeliv for mere information.
Barns 1. og 2. sygedag
Du kan få fri med løn på barnets 1. og/eller 2. sygedag, hvis du er ansat i en kommune, en region eller i staten.
For at du kan tage barnets 1. og/eller 2. sygedag, skal barnet være under 18 år, og du skal være sammen med barnet under sygedagene. Du kan også få fri, selvom du ikke er barnets biologiske forælder, adoptivforælder eller har forældremyndigheden.
Det vil altid være din arbejdsgiver, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, om du kan få fri på barnet 1. og/eller 2. sygedag. Arbejdsgiveren laver vurderingen ud fra barnets alder og sygdom, og om der er forhold på arbejdspladsen, der betyder, at du ikke kan få fri.
Hvornår tæller barnets 1. og/eller 2. sygedag fra?
Hvis barnet eksempelvis bliver sygt en søndag, hvor du har fri, er søndag barnets 1. sygedag. Hvis barnet fortsat er sygt mandag, vil du her kunne holde barnets 2. sygedag. Hvis barnet fortsat er sygt tirsdag, har du brugt både barnets 1. og 2. sygedag og må finde en anden løsning.
Hvor mange barnets 1. og 2. sygedage kan du tage
Der er to sygedage pr. barn pr. sygdomsperiode. Hvis I eksempelvis er to forældre, har I altså to sygedage pr. barn til deling. En af forældrene kan tage begge dage, eller I kan dele dem mellem jer, så den ene forælder tager barnets 1. sygedag, mens den anden forælder tager barnets 2. sygedag. I kan ikke begge få fri på samme sygedag.
Hvis barnet er sygt flere gange, kan du for hver sygdomsperiode tage barnets 1. og/eller 2. sygedag, hvis din leder vurderer, at du kan få fri.
Barn indlagt på hospitalet
Hvis dit barn under 14 år bliver indlagt på hospitalet, har du ret til fri med løn i op til 10 dage om året. Hvis du er ansat i staten, har du ret til fri med løn i op til 5 dage om året. Det gælder, selvom barnet under indlæggelsen er hjemme. De 5 eller 10 dage kan holdes som enkeltdage eller samlet.
De 5 eller 10 dage gælder pr. barn, ikke pr. forælder. Det vil sige, at I skal dele de 5 eller 10 dage mellem jer, hvis I begge vil holde fri. I kan også vælge, at den ene forælder tager samtlige 5 eller 10 dage.
Din arbejdsgiver kan på hvert et tidspunkt forlange at få dokumentation for, at barnet er indlagt.
Pasning af alvorligt sygt barn
Hvis dit barn på under 18 år bliver alvorligt syg, har du ret til at holde fri med løn, hvis du er ansat i en kommune eller en region. Hvis du ikke er ansat i en kommune eller region, kan du få dagpenge.
Udbetaling Danmark skal i begge tilfælde vurdere, om du kan bruge rettigheden til fri med løn eller dagpenge. Hvis Udbetaling Danmark vurderer, at du kan det, skal din arbejdsgiver give dig fri.
Udbetaling Danmarks vurdering giver dig mulighed for løn eller dagpenge i 52 uger, men din arbejdsgiver skal kun give dig fri i en måned. Du kan aftale mere med din arbejdsgiver, hvis barnet fortsat er sygt. Du skal selv give besked til Udbetaling Danmark, når du ikke længere passer barnet.
Læs mere om dagpenge i forbindelse med pasning af et alvorligt sygt barn her.
Hvis et nært familiemedlem er ude for en ulykke eller bliver alvorligt syg, kan du få fri fra dit arbejde
Ulykker og akut sygdom
Hvis der sker en ulykke, eller der opstår akut sygdom i din familie, kan du få fri med løn i en kortere periode. Hvis du er ansat i staten, kan du få fri uden løn. Det er din arbejdsgiver, der afgør, om du kan få fri, og hvor længe du har fri.
Pasning af nærtstående med nedsat funktionsevne
Hvis en nærtstående (kan være et familiemedlem) har nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse, har du ret til at få fri fra dit arbejde i et år for at passe vedkommende. Du får ikke løn i perioden, men vil i stedet få en månedlig udbetaling af din bopælskommune. Din kommune kan fortælle dig, hvor meget udbetalingen er på.
Du har kun ret til fri, hvis socialforvaltningen i din bopælskommune vurderer, at du kan få fri til at passe den nærtstående. Hvis Socialforvaltningen vurderer, at du kan det, skal din arbejdsgiver give dig fri.
Pasning af døende i hjemmet
Du kan få fri med løn til at passe en nærtstående (kan være et familiemedlem), der gerne vil dø i sit eget hjem. Det er socialforvaltningen i din bopælskommune, der vurderer, om du kan få fri. Du skal fortælle din arbejdsgiver, i hvilken periode du forventer at holde fri.
Du skal senest to hverdage efter, at den nærtstående dør, give din arbejdsgiver besked. Medmindre du aftaler andet med din arbejdsgiver, skal du begynde at arbejde igen 14 dage efter dødsfaldet.
Hvis du af andre årsager end den nærtståendes død ikke længere skal passe vedkommende, skal du hurtigst muligt give din arbejdsgiver besked. Medmindre andet er aftalt, skal du begynde at arbejde igen, senest 14 dage efter du er stoppet med at passe den nærtstående.
Omsorgsorlov
En lønmodtager har ret til ulønnet omsorgsorlov med henblik på personlig omsorg eller støtte til egne børn, forældre, ægtefælle eller partner, som har en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Retten gælder også en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren. Medarbejderen har dog ikke ret til løn fra virksomheden under omsorgsorloven.
Lønmodtageren har maksimalt krav på omsorgsorlov i fem arbejdsdage hvert kalenderår. Dagene kan holdes som en samlet periode eller som enkelte dage. Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved årets udgang.
Arbejdsgiveren kan kræve, at lønmodtageren lægeligt dokumenterer behovet for omsorgsorlov evt. gennem en lægeerklæring. Udgifter i den forbindelse skal betales af lønmodtageren.
Når lønmodtageren har været på omsorgsorlov, har vedkommende ret til at vende tilbage til samme eller tilsvarende arbejde og arbejdsvilkår.
Ændrede arbejdstider eller -mønstre til omsorgsformål
Lønmodtagere med mindst seks måneders ansættelse har ret til at anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider eller -mønstre til omsorgsformål i en periode.
Arbejdsgiveren skal besvare anmodninger inden for et rimeligt tidsrum.
En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ønsker at tage omsorgsorlov eller få ændrede arbejdstider eller -mønstre. Hvis dette alligevel sker, så har lønmodtageren krav på en godtgørelse.
En arbejdsgiver har mulighed for at bede om en lægeerklæring i tilfælde af lønmodtagers sygdom.
Kontakt kredskontoret for yderligere oplysninger tlf. 6221 0162.